Lens køber angriber fri af BK Häcken
Jeremy Agbonifo er nu permanent skiftet til RC Lens.

Jeremy Agbonifo blev i begyndelsen af året lejet ud til franske RC Lens.
Den chance har den 19-årige angriber tilsyneladende grebet.
I hvert fald har Ligue 1-klubben købt ham fri af BK Häcken.
Det oplyser den svenske klub på sin hjemmeside tirsdag.
Købet er sket gennem en frikøbsklausul i den oprindelige lejeaftale.
Det oplyses ikke, hvor meget franskmændene har betalt, men skal man tro Transfermarkt er det ikke småpenge.
Her lyder beløbet nemlig på 6,5 millioner euro, svarende til 48,5 millioner danske kroner.
Jeremy Agbonifo bidrog med et enkelt mål i sine i alt otte kampe for Lens i sidste sæson.
I BK Häcken står han noteret for fem scoringer og tre oplæg i 19 kampe.













