Frederik Christensen debuterede med mål i Ingolstadt Foto: FCI
Træningskampe

Frederik Christensen debuterede med mål i Ingolstadt

Den tidligere Hobro-angriber skulle bare bruge et kvarter til at komme på tavlen i sin debut.

Frederik Christensen med foldede hænder ved sin præsentation i Ingolstadt.
Foto: FCI

Der venter en helt ny tilværelse for Frederik Christensen, der denne sommer har byttet Eliteserie og Tromsø ud med 3. Bundesligaen og FC Ingolstadt.

Tirsdag aften fik den 24-årige danske angriber sin uofficielle debut for sin nye klub i en testkamp mod naboerne fra Eichstatt fra Regionalliga Bayern.

Allerede efter 15 minutters spil åbnede danskeren scoringen i kampen, som Ingolstadt i sidste ende vandt med 5-0.

Selvom der var tale om en testkamp, fik Frederik Christensen altså åbnet målkontoen for Ingolstadt, der har fire testkampe tilbage denne sommer, inden 3. Bundesligaen starter fredag den 1. august.

Frederik Christensen med foldede hænder ved sin præsentation i Ingolstadt.
Foto: FCI

Ingolstadt har i første omgang lejet Frederik Christensen, der tidligere har spillet i danske klubber som AB, Hillerød, Helsingør og Hobro IK.

Mest læste

Notifications

Notifikationer