Çalhanoglu svarer Lautaro igen: En ægte leder skyder ikke på andre Foto: Daniel Cole/REUTERS

Çalhanoglu svarer Lautaro igen: En ægte leder skyder ikke på andre

Der er kommet adskillige spydige kommentarer efter Inters nederlag til Fluminense til VM for klubhold.

Çalhanoglu for Inter til VM for klubhold
Foto: Daniel Cole/REUTERS

Den tyrkiske midtbanespiller i Inter Milan Hakan Çalhanoglu, har nu offentligt svaret på kritik fra holdkaptajn Lautaro Martínez, der beskyldte ham for manglende engagement.

Kommentarer der kom efter en skuffende exit fra Klub-VM, hvor Inter blev slået ud af Fluminense med 2-0.

- Her skal man have lyst til at blive. Forstår du? For her kæmper vi for vores mål, udtalte Lautaro til DAZN efter kampen.

Çalhanoglu, som ikke spillede på grund af en skade, tog til genmæle på sociale medier og forklarede, at han, på trods af skaden, valgte at rejse med holdet for at støtte dem.

- Jeg oplevede kampen med stor frustration, ikke kun som fodboldspiller, men også som en, der virkelig holder af dette hold, sigerhan ifølge marca.com.

Den tyrkiske spiller understregede også vigtigheden af respekt og en leders klare rolle i svære tider.

- Den sande leder er den, der står ved sine holdkammeraters side, ikke den der finder en syndebuk, når det er nemmest, tilføjede han.

Mon de to stjernspillere rejser på sommerferie sammen?

Mest læste

Notifications

Notifikationer