Biereth får endnu en stjerne som holdkammerat i Monaco Foto: Isabel Infantes/REUTERS

Biereth får endnu en stjerne som holdkammerat i Monaco

Ansu Fati tager næste sæson i AS Monaco.

Ansu Fati under en kamp for FC Barcelona.
Foto: Isabel Infantes/REUTERS

For tre dage siden kunne AS Monaco bekræfte, at man havde skrevet under på en aftale med Paul Pogba.

Tirsdag har den franske Ligue 1-klubben hentet endnu et navn, der tidligere har stået højt på stjernehimlen.

FC Barcelona oplyser nemlig på sin hjemmeside, at man har udlejet Ansu Fati til AS Monaco.

Aftalen gælder for hele den kommende sæson.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har den franske klub sikret sig en købsoption på 11 millioner euro i aftalen.

Monaco bekræfter blot, at man har en købsoption - men ikke selve beløbet.

Foruden at blive udlejet har Ansu Fati også underskrevet en kontraktforlængelse med FC Barcelona.

Den nye aftale strækker sig frem til sommeren 2028.

Ansu Fati kom til Barca som 10-årig tilbage i 2012.

Siden fik han sin debut i en alder af bare 16 år og 298 dage. Han blev hurtigt udråbt til et af sin generations allerstørste talenter.

Han scorede sit første mål i Champions League i en alder af 17 år og 40 dage gammel, hvilket gjorde ham til turneringens yngste målscorer nogensinde.

Han har dog kæmpet med skader og skal nu forsøge at genfinde sit niveau i Monaco.

Mest læste

Notifications

Notifikationer