Thomas Frank vil have tidligere Superliga-profil
Tottenham-cheftræneren har øje på en ghanesisk målscorer.

Premier League-erfaringen er på plads, og så har han også Superligaen på CV'et.
Nu forlyder det, at Mohammed Kudus kan være på vej til Tottenham, skriver transferjournalisten Fabrizio Romano.
Han skulle stå højt på den liste, cheftræner Thomas Frank har for det igangværende transfervindue.
Der ligger dog en pæn frikøbsklausul i vente hos West Ham, hvis London-rivalerne skal snuppe Kudus.
Premier League-klubberne skal nemlig punge 85 millioner pund ud, hvis de skal få ghaneseren fri af den kontrakt, der ellers binder ham til West Ham frem til sommeren 2028.
Der skulle allerede være etableret kontakt mellem Tottenham og Kudus' agent.

Kudus har spillet 80 kampe for West Ham og scoret 19 mål.
I FC Nordsjælland, hvor han kom fra Farum-klubbens Right To Dream-akademi, spillede han 57 kampe og scorede 14 mål, inden han blev solgt til hollandske Ajax.
Følg sommerens transfers i overblikket herunder:

West Ham
Tottenham Hotspur
Thomas Frank












