Medie: AC Horsens er et lægetjek væk fra millionsalg
Sander Ngabo kan snart kalde sig BK Häcken spiller.

Én million euro.
Det bliver prisen på Sanders Ngabo, der snart forlader AC Horsens for at skifte til BK Häcken.
Rygterne om skiftet har gået i nogle dage, men Tipsbladet skriver nu, at aftalen skulle være på plads.
Det er kun et lægetjek, der mangler, før Horsens kan indkassere godt 7,5 millioner kroner for deres unge profil.
Samtidig får de gule en videresalgsklausul på 15 procent med i aftalen.
Sanders Ngabo får angiveligt en kontrakt, der gælder de næste 4,5 år.

Også engelske Charlton har vist interesse for 20-årige Ngabo.
Det er kun et år siden, at offensivspilleren kom til Horsens fra Philadelphia Union, og siden da er det blevet til 24 kampe og otte mål.
I BK Häcken er der allerede tre danske spillere: Mikkel Rygaard, Silas Andersen og Jacob Barrett.
Følg alle sommerens transfers herunder:

AC Horsens












