Jonny Evans stopper – men fortsætter alligevel i United
Den snart tidligere Manchester United-spiller lægger støvlerne på hylden for i stedet at påtage sig andre opgaver.

En æra er slut.
Jonny Evans har spillet 241 kampe for Manchester United, men nu er det slut.
Det skriver Manchester United i en pressemeddelelse, hvor det samtidig annonceres, at Evans får en ny rolle i klubben.
Han fortsætter nemlig hos United som ansvarlig for at hjælpe lånespillere samt unge talenter, der er på vej på førsteholdet. En opgave, der hører under klubbens akademi.
Evans kommer derfor også til at arbejde tæt sammen med akademidirektør Jason Wilcox for at optimere akademiearbejdet.
Det er derfor med blandede følelser, at den 37-årige nordirer i den forbindelse også annoncerer stoppet som aktiv fodboldspiller.

- Jeg vil officielt annoncere mit stop som aktiv fodboldspiller, ikke med tristhed, men med stolthed, taknemmelighed og forventningsfuld over det næste kapitel.
- Jeg vil for altid stå i gæld til managere, trænere, stab og, selvfølgelig, mine holdkammerater, som jeg har haft privilegiet af at arbejde sammen med gennem næsten 20 år i professionel fodbold, siger Evans i pressemeddelelsen.
Udover sine 241 kampe for Manchester United har Evans også spillet 152 kampe for Leicester.
Samtidig er det blevet til 107 kampe for det nordiske landshold.

Manchester United












