Global streamingtjeneste viser Brøndbys europæiske kampe
Brøndby og Disney+ har indgået aftale om visning af Vestegnsklubbens kvalifikationskampene i Conference League.

Snart er der europæisk fodbold på Vestegnen.
Og vejen til et eventuelt gruppespil i Conference League bliver dokumenteret på Disney+.
Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.
De blågules europæiske rejse starter i turneringens 2. runde, hvor færøerske Havnar Bóltfelag venter.
- Vi glæder os over, at en stor og global streamingtjeneste som Disney i den kommende sæson for første gang skal dække vores vej mod et europæisk ligaspil.
- Vi ser frem til, at partnerskabet med Disney samtidig kan give en tilgængelig og engagerende oplevelse for vores fans, siger administrerende direktør Ole Palmå til Brøndbys hjemmeside.

Går Brøndby videre fra 2. runde, venter der en 3. runde og dernæst en play off-runde, før der kan vente et eventuelt gruppespil.
Dinsney+ sikrede sig sidste år rettighederne til UEFA Conference League og Europa League.
Brøndby tog lørdag hul på sommerens testkampe, hvor der var Vestegnsdyst mod Hvidovre.
Det blev dog en lidt speciel kamp for Hvidovres nye cheftræner, Martin Retov. Læs mere om det herunder:

Brøndby IF












