Aarhus Fremad hapser Fremad Amagers anfører Foto: Aarhus Fremad

Aarhus Fremad hapser Fremad Amagers anfører

Fremad Amager skal ikke op i Betinia Liga, men det skal klubbens anfører, som skifter til Aarhus Fremad.

Kasper Andersen skifter til Aarhus Fremad.
Foto: Aarhus Fremad

Der sker ting og sager på Vangen.

Tidligere mandag kunne Aarhus Fremad præsentere en ny målmand i form af Viktor Højbjerg, og nu er der endnu et nyt ansigt på Riisvangen.

Således oplyser aarhusianerne, at man har hentet Fremad Amagers anfører, Kasper Andersen.

Den 27-årige kantspiller har mandag gennemgået det obligatoriske lægetjek og er kørt videre til Vildbjerg, hvor klubben aktuelt er på træningslejr.

- Jeg er enormt glad og stolt over at have skrevet under. Det er en stor klub med en fed historie. Det er et svært sted at spille, men også et vildt hyggeligt stadion.

Kasper Andersen skifter til Aarhus Fremad.
Foto: Aarhus Fremad

- Jeg kommer altid med en benhård arbejdsindsats. Og så kommer jeg til at bidrage på den sidste tredjedel af banen, hvor jeg skal bidrage med nogle mål og nogle assists. Jeg tør siger noget, og jeg sørger for, at alle folk altid er oppe på tæerne. Jeg giver altid 100 procent, og solen skinner altid på Vangen, som den også gør i dag, lyder det fra Kasper Andersen til klubbens hjemmeside.

Den ny Aarhus Fremad-mand optrådte i den forgangne sæson 29 gange, hvor han scorede seks mål og stod for fire oplæg for Fremad Amager.

Kasper Andersen får trøje nummer 9 i Aarhus Fremad.

Mest læste

Notifications

Notifikationer