Medie: FCK-flop meget tæt på ny klub Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Medie: FCK-flop meget tæt på ny klub

Paul Mukairu ser ud til at fortsætte i polsk fodbold.

Paul Mukairu mod Silkeborg.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nogle gange har man brug for en frisk start.

Det gælder formentlig også Paul Mukairu, der aldrig fik bidt sig fast i F.C. København.

Denne sommer er han heller ikke med på den danske hovedstadsklubs træningslejr, fordi han har fået lov til at afsøge sin muligheder for et skifte.

Og det skifte kunne meget vel være tæt på allerede.

Den polske udgave af Goal skriver nemlig, at den 25-årige kantspiller er millimeter fra at kunne præsenteres som ny mand i Pogoń Szczecin.

Pogoń Szczecin sluttede i sidste sæson på fjerdepladsen i den bedste polske række.

Paul Mukairu blev hentet til FCK fra tyrkiske Antalyaspor i 2022.

Siden har han dog været lejet ud til både Reading og senest Boluspor, hvor han scorede syv mål og lavede 14 assists i 34 kampe i den næstbedste tyrkiske række.

I FCK er det blevet til beskedne 25 kampe med et enkelt oplæg til følge.

Hans kontrakt står lige nu til at løbe ud med udgangen af året, så selv i tilfælde af et salg kan FCK næppe se frem til den store transfersum.

Mest læste

Notifications

Notifikationer