Häcken besejret på eget græs – bundprop henter sjældent point Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Häcken besejret på eget græs – bundprop henter sjældent point

BK Häcken har stadig ikke fået gang i maskinen i indeværende sæson.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I 2022 vandt BK Häcken det svenske mesterskab. Året efter blev det til en tredjeplads.

I sidste sæson endte man dog på en mere beskeden ottendeplads, og i denne sæson er man ikke kommet meget bedre i gang.

Søndag blev det til endnu et nederlag, denne gang på 1-3 hjemme mod GAIS.

Dermed indtager man ottendepladsen efter 13 kampe.

GAIS kom tidligt foran med både 0-1 og 0-2, inden det også blev til 0-3 midtvejs i anden halvleg. Häcken fik reduceret med 10 minutter igen, men var aldrig i nærheden af et comeback.

Selvom ottendepladsen ikke lyder decideret dårligt, skal BK Häcken faktisk også kigge sig lidt over skulderen. Der er nemlig kun tre point ned til den forkerte side af nedrykningsstregen.

I aftenens øvrige sene Allsvenskan-kamp blev det til 0-0 mellem IFK Värnamo og Elfsborg.

Det er Värnamos blot fjerde point i sæsonen, hvorfor man fortsat er ligaens suveræne bundporop.

Til gengæld tabte Elfsborg terræn i den sjove ende af tabellen med pointdeleren, hvor man nu har fire point op til Mjällby på førstepladsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer