Video: Tidligere FCN-talents perle spoleret i overtiden Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Video: Tidligere FCN-talents perle spoleret i overtiden

Leo Walta var på pletten med et langskudsmål, der var få minutter fra at sikre de tre point for IK Sirius.

Leo Walta i duel med Erik Marzen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mens bolden ligger stille i det meste af fodbold-Europa, fortsætter sæsonen i Allsvenskan.

Her var IK Sirius tilbage fra en kort sommerpause mod Östers IF i en kamp, der endte uden vinder med 2-2.

Længe lignede det dog, at det skulle være udeholdet fra Sirius, der skulle løbe med sejren, efter at den tidligere Køge- og FC Nordjælland-spiller Leo Walta havde kanoneret sit hold i front.

Finnen havde sidste fod på et kontraangreb, da han modtog bolden et godt stykke uden for feltet, hvorfra han på sin førsteberøring sendte bolden fladt i det modsatte hjørne.

Du kan se scoringen nederst.

Scoringen faldt et kvarter før tid, hvorfor han længe lignede matchvinder af opgøret.

Leo Walta i duel med Erik Marzen.
Leo Walta i sin tid i Superligaen hos FC Nordsjælland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hjemmeholdets David Seger ville det dog anderledes, da han i femte af otte tillægsminutter af anden halvleg var først over en ripost, og sikrede 2-2 for Östers.

Danske Magnus Christensen og den tidligere Silkeborg- og Randers-spiller Vladimir Rodic var i spil for hjemmeholdet, Östers, mens Tobias Anker og Magnus Lindberg startede inde for modstanderholdet.

Leo Valtas langskudsmål til 1-2

Mest læste

Notifications

Notifikationer