Uforløst deler i første Brøndby-test Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Uforløst deler i første Brøndby-test

Sæsonens første test for Brøndby endte med en 1-1 uafgjort mod 100-års jubilarerne fra Hvidovre med cifrene 1-1.

Frederik Birk
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der var lagt op til den helt store jubilæumsfejring i Hvidovre, der inviterede på 100-års jubilæumskamp med bronzevinderne fra Brøndby IF.

Først og fremmest i form af en uofficiel debut til hjemmeholdets nye cheftræner, Martin Retov, men også til Brøndbys nyindkøb Mats Köhlert, der var med fra start.

Brøndbys U21-drenge var ikke udtaget til dagens opgør, der efter et flot Wass-lob efterfulgt af et spøjst Rasmus Lauritsen selvmål, endte med en uafgjort på Pro Ventilations Arena.

Generelt bar kampbilledet også præg af, at det var en testkamp forklædt som en jubilæumskamp, der skulle bruges til at genfinde kampformen hos de to hold inden sæsonstart.

Og efter en god omgang frem- og tilbagespil blandt de to hold, såvar det BIF'erne, som gik til pause på en fornem 0-1 scoring i en ellers stille og rolig første halvleg.

BIF-anfører Daniel Wass fandt sig pludselig alene med Anders Ravn i Hvidovre-målet og her formåede wass på garvet vis at lobbe bolden i en elegant bue henover Ravn til pausestillingen 0-1 på Pro Ventilations Arena.

Efter pausen gik der ikke lang tid, før hjemmeholdet på overraskende vis fik udlignet med en god portion hjælp fra Brøndbys Rasmus Lauritsen.

Efter at have ramt Rasmus Lauritsens fod, så hoppede bolden på mærkværdig vis ind på Thomas Mikkelsens fjerneste stolpe og ind i mål til stillingen 1-1.

Efter scoringen gik der lettere stilstand i chancerne, indtil et kvarter før tid hvor Hvidovre-keeper Anders Ravn i den grad kunne prise lykkelig over sit træværk i Hvidovre-målet.

Først afværgede Ravn indskiftede Adam Claridges friløber op på overliggeren til et hjørnespark, der også endte med at ryste træværket i Hvidovre-målet, men uden at rulle over stregen.

Til slut pressede Brøndby på for at punktere jubilæumsfestlighederne, men uden at få bolden i mål, derfor sluttede kampen 1-1.

Hvidovres startopstilling:

29 Anders Ravn
15 Ahmed Iljazovski
2 Daniel Stenderup
25 Malthe Killerich
23 Nicolai Clausen
11 Mads Kaalund
8 Frederik Krogstad
14 Christian Greko Jacobsen
7 Jagvir Singh
26 Emil Borella
9 Frederik Høgh

Brøndbys startopstilling:

16 Thomas Mikkelsen
17 Justin Che
31 Sean Klaiber
32 Frederik Alves
30 Jordi Vanlerberghe
27 Mats Köhlert
6 Stijn Spierings
10 Daniel Wass
7 Nicolai Vallys
44 Jonathan Agyekum
38 Jacob Ambæk

Mest læste

Notifications

Notifikationer