Sune Smith-Nielsen: Det her er en meget spændende transfer
Der er et stort potentiale i F.C. Københavns nye stjerneangriber.

En enorm transfer er nået til Superligaen.
Forventningerne og ambitionerne for Youssofa Moukoko er tårnhøje, for han kommer med en pakke, som ikke mange kan prale af.
Det er F.C. Københavns sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, også klar over.
- Det her er en meget spændende transfer.
- Youssoufa er en spiller med et enormt potentiale og har allerede en masse erfaring fra allerhøjeste niveau. Han passer perfekt ind i den profil, vi leder efter – ung, sulten og med et højt teknisk niveau.
- Vi tror på, at han kan tage næste skridt i sin karriere her i København, siger Sune Smith-Nielsen til FCK's hjemmeside.

Med en fortid i Borussia Dortmund, der har givet Moukoko kampe på de største scener i Europa, er han blevet testet i en ung alder både fysisk og mentalt.
FCK-bossen understreger, at Moukoko kan gøre en forskel nu, men også er en investering i fremtiden.

- Youssoufa har stået over for nogle af Europas bedste forsvar, og han har vist, at han kan gøre en forskel på det niveau. Det er en transfer, der både skal forstærke os her og nu – men også på den længere bane.
- Det er en investering i både nutid og fremtid, men også en spiller som vi skal give ro i vores miljø og bygge op på den rigtige måde, siger Sune Smith-Nielsen.
Hvad der venter for Youssofa Moukoko i F.C. København, kan du læse mere om herunder:

F.C. København












