Dortmund-boss: Håber, Moukokos karriere får momentum igen Foto: Leon Kuegeler /REUTERS

Dortmund-boss: Håber, Moukokos karriere får momentum igen

Youssofa Moukokos karriere oplevede et dyk den seneste tid i Dortmund.

Foto: Leon Kuegeler /REUTERS

Youssofa Moukoko betyder noget særligt i Borussia Dortmund.

Men den seneste tid har den tyske storklub ikke set det talent, de ved, gemmer sig i den unge tysker.

Derfor er det med et stort håb om, at Moukoko igen får gang i karrieren, at Dortmunds sportsdirektør siger farvel til den 20-årige angriber.

- Youssoufa har spillet sig ind på senior landsholdet gennem sine flotte præstationer for BVB pros. (Dortmunds førstehold, red.). Desværre er hans udvikling gået i stå på det seneste. Alle omkring ham havde håbet på et anderledes udfald.

- Vi har haft en konstruktiv dialog med F.C. København i de seneste dage, og Youssofa har spillet en aktiv rolle i at sikre. at transferen ville ske.

- Vi håber, at hans karriere igen vil få momentum. Hele BVB-holdet ville sætte stor pris på det, siger sportsdirektør Sebastian Kehl til Dortmunds hjemmeside.

Officielt: F.C. København henter Moukoko

Der er heller ingen tvivl om, at de i Dortmund ser et stort lys i Moukoko. Også på trods af, at det fremover ikke bliver i den gulsorte Dortmund-trøje.

- Youssofa er en meget speciel spiller for os, som har spillet en nøglerolle i at vinde titler på ungdomsniveau, og som har formet vores akademi med sin professionelle attitude, selv i en tidlig alder.

- Efter et låneophold, der ikke gav ham den ønskede succes, så ønsker vi ham en succesfuld ny start i København med et miljø, der giver ham mulighed for at realisere sit store potentiale, siger Dortmund-direktør Lars Ricken.

FCK og Dortmund stod i 2023 over for hinanden i Champions League. Det er en oplevelse, der gjorde indtryk på Moukoko.

Læs mere om det her:

Moukoko: FCK er en stor klub med store ambitioner

Mest læste

Notifications

Notifikationer