Dansker inden derby: De kampe skiller sig ud og betyder lidt mere
Danskeren står overfor sit ottende derby i sin tid i BK Häcken.

Der er derby på menuen i Allsvenskan.
De to Göteborg-klubber GAIS og danskerklubben BK Häcken tørner sammen i runde 13 i et rivalopgør.
En af dem er Mikkel Rygaard, der står overfor sit ottende derby, når hans Häcken løber på banen til derby.
- Det er de kampe, der skiller sig ud og betyder lidt mere, indleder danskeren til klubbens hjemmeside her dagen før det går løs i Bravida Arena, hjemmebane for BK Häcken.

- Jeg forsøger bare at gøre, som jeg plejer. Tage det roligt og ikke blive for spændt. Selvfølgelig er der nogen, der har sommerfugle i maven, men det er en naturlig del af det. Jeg plejer bare at joke med dem for at holde det afslappet.
Sidste sæson løb GAIS med sejren i de to opgør mellem de to rivaler, der er de to eneste opgør siden 2020.
Kampen bliver den første efter den korte sommerpause i Allsvenskan, hvis sæson ellers følger et kalenderår.
Udover Mikkel Rygaard har BK Häcken også Silas Andersen og Jacob Barett Laursen i klubben. Førstnævnte er ude med karantæne, mens Barett Laursen er knæskadet til kampen.
Kampen fløjtes i gang klokken 16.30 i morgen, den 29 juni.














