Real Madrid tyrer Red Bull-danskerne ud af VM
Østrigerne må rejse hjem fra VM i USA.

I VM-gruppe H er det Real Madrid og lidt overraskende Al-Hilal, der avancerer.
De to klubber vandt begge deres kampe ved VM for klubhold, og dermed kan den spanske og den saudiarabiske klub ser frem til en tur i ottendedelsfinalerne.
Klokken 03 dansk tid natten til fredag blev Real Madrids kamp mod danskerklubben Red Bull Salzburg sparket igang, men 03 var ikke kun kampens starttidspunkt - det blev nemlig også kampens resultat.
Jacob Rasmussen var den eneste af østrigernes fire danskere, der startede kampen, og fem minutter før pausen måtte han se Vinicius Junior tørre forsvarskollegaen Joane Gadou for efetrfølgende selv at blive afvist af den hurtige brasilianer, der med en knastør afslutning fra feltkanten gjorde det til 0-1.
Ved 0-2-scoringen otte minutter senere var det en afretning fra en holdkammerat, der snød den tidligere Brøndby-anfører, og med en fræk hælaflevering gjorde Vinius Junior sig selv til assistmager for Fede Valverde.
Både Maurits Kjærgaard og Adam Daghim blev skiftet ind ved pausen, og de tegnede sig faktisk begge for skudforsøg, hvor Daghims testede Thibaut Courtois i Real Madrid-målet, hvor han flot dykkede ned til nærmeste stolpe med en parade.
Efter 84 minutters spil blev Jacob Rasmussens makker Joane Gadou udstillet i Red Bull-forsvaret. Egentlig havde han og Jacob Rasmussen helt styr på Trent Alexander-Arnolds fremlægning til Gonzalo Garcia, men franskmanden tog alt for nonchalant på situationen, og hans aflevering til den danske forsvarsmakker blev opsnappet af Garcia, der med et flot chip lagde bolden i mål til slutresultatet 0-3.

I gruppens anden kamp vandt Al-Hilal 2-0 over mexicanske Pachuca, og derfor avancerer de på bekostning af den østrigske danskerhold.
Real Madrid møder i ottendedelsfinalerne Juventus, mens Al-Hilal får æren af Pep Guardiola og Manchester City.
Red Bull Salzburg
Real Madrid
Adam Daghim
Jacob Rasmussen
Maurits Kjærgaard













