Officielt: Celtic hapser FC Nordsjælland-topscorer Foto: Celtic
3F Superligaen

Officielt: Celtic hapser FC Nordsjælland-topscorer

Svenskeren er landet i Glasgow.

Nygren i Celtics trøje
Foto: Celtic

Benjamin Nygren er ny Celtic-spiller.

Det bekræfter de skotske mestre fredag eftermiddag.

23-årige Nygren har skrevet under på en femårig aftale i den skotske storklub, hvor han som bekendt bliver holdkammerat med den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel.

- Jeg har det fantastisk med at have skrevet under for Celtic, det er så dejligt at være her. Jeg har virkelig set frem til det.

- Jeg er en meget konkurrencepræget person, og det er noget, jeg elsker ved Celtic. Det er en stor klub, og det elsker jeg. Og så også vindermentaliteten. Jeg vil være sammen med ligesindede, som også elsker at vinde.

- Jeg fik mit gennembrud som meget ung, så selvom jeg er 23 år, har jeg spillet over 200 kampe. Jeg har en masse erfaring, og det er det, jeg vil bringe med her, lyder det fra svenskeren.

Foto: Celtic

Benjamin Nygren nåede i alt 107 kampe for FC Nordsjælland, hvor de sidste blev spillet med klubbens anførerbind om armen.

Benjamin Nygren scorede 15 mål i den forgangne superligasæson for FC Nordsjælland, som han kom til fra belgiske Genk i januar 2022. Han forlader superligaklubben som den fjerdemest scorende spiller i klubbens historie.

Hverken Celtic eller FC Nordsjælland skriver noget om, hvor meget Nygren har kostet skotterne.

Mest læste

Notifications

Notifikationer