Medie: Brentford afviser nyt United-bud på Mbeumo
Manchester United har forsøgt sig med endnu et bud på Brentford-topscoren.

Manchester United har forhøjet buddet, men det er stadig ikke nok.
Denne gang lyder buddet på 62,5 millioner pund. Det svarer til næsten 550 millioner kroner. Det skriver Sky Sports.
Det er dog ikke nok til at få fingrene i Bryan Mbeumo i Brentford, der oplever stor interesse fra flere kanter lige nu.
Størst har den dog været fra Manchester United, der nu har budt to gange på den 25-årige angriber.

Mbeumos tidligere cheftræner, danske Thomas Frank, skulle dog også have interesse i at tage sin tidligere stjerneangriber med sig til Tottenham.
Men Brentford-bomberen er mest interesseret i at trække den røde United-trøje over hovedet.
Hvem der ender med at løbe med den stærke angriber må tiden vise, men The Bees har accepteret, at Mbeumo formentligt sælges denne sæson.
Fredag var der andre store nyheder i Brentford, da klubben fik ny cheftræner. Læs mere om det her:

Brentford
Tottenham Hotspur
Manchester United












