Leverkusen henter forsvarsspiller i danskerklub
Abdoulaye Faye er netop blevet præsenteret i tyske Leverkusen.

Leverkusen har handlet ind i svenske BK Häcken.
Den tyske Bundesliga-gigant henter senegalesiske Abdoulaye Faye på en kontrakt, der gælder frem til juni 2030.
20-årige Faye nåede ikke at få mange kampe i den sortgule trøje, før han allerede tager skridtet op til den bedste tyske liga.
Kun 11 optrædener nåede han for BK Häcken, hvoraf kun seks af dem var i Allsvenskan.
I Leverkusen ser de et stort potentiale i deres nyindkøbte spiller.
- Med Abdoulaye Faye har vi en ekstremt talentfuld forsvarsspiller. Hans signing er en transfer med vision, Abdoulaye er et løfte for fremtiden i Bayer 04 Leverkusen, siger sportsdirektør i Leverkusen, Simon Rolfes.

Også Faye selv ser frem til at spille for den tyske storklub.
- Leverkusen har givet mig en fantastisk mulighed, som jeg i den grad har tænkt mig at gribe. Jeg vil gøre alt, jeg kan, for at vise mig frem for Bayer 04 (Leverkusen, red.) på lang sigt.
-Det er en top europæisk klub - at bære Leverkusen-trøjen vil motivere mig hver dag, siger Abdoulaye Faye til Leverkusens hjemmeside.
Dermed siger Faye farvel til BK Häcken, der har tre danskere i spillertruppen: Mikkel Rygaard, Silas Andersen og Jacob Laursen.

Bayer Leverkusen












