Zorniger stadig uden sejr, da Fiete Arp fik debut for OB i testkamp Den nyslåede OB-angriber var for første gang på banen, da OB tabte 0-2 til Sønderjyske i en testkamp.

Zorniger stadig uden sejr, da Fiete Arp fik debut for OB i testkamp

Den nyslåede OB-angriber var for første gang på banen, da OB tabte 0-2 til Sønderjyske i en testkamp.

OB og Sønderjyske tørnede torsdag eftermiddag sammen i en testkamp i Ådalen.

Her var fynboernes nye Fiete Arp med fra start ved siden af Luca Kjerrumgaard, men den tyske angriber lykkedes ikke med at komme på tavlen for Zornigers mandskab.

I stedet var det gæsterne, der kort før pausen tog føringen, da Mikkel Agger afsluttede et flot Sønderjyske-angreb og gjorde det til 1-0.

Sønderjyske brugte pausen som anledning til at skifte ti mand, mens OB sendte Jay Roy-Grot på banen.

Det helt nye Sønderjyske-hold lykkedes også med at straffe OB.

Et kontraløb af gæsterne resulterede i et mål af 19-årige Anders Bergholt.

Fiete Arp fik debut for OB i testkampen. Foto: Odense Boldklub

Det blev kampens sidste, og dermed vinder Sønderjyske deres første testkamp i opstarten.

Anderledes står det til for OB. I fynboernes første testkamp under Alexander Zorniger blev det nemlig også til et nederlag.

Ovenpå nederlaget havde OB yderligere dårligt nyt om deres målmand, Viljar Myhra, der har været ude med hjerteproblemer siden marts. Læs mere herunder.

OB må fortsat undvære målmand med hjerteproblemer

Mest læste

Notifications

Notifikationer