Officielt: Premier League-oprykker henter tidligere United-juvel
Burnley har netop offentliggjort, at man har hentet et gammelt Manchester United-talent til klubben.

Burnley gør klar til sin Premier League-retur.
The Clarets har nemlig offentliggjort, at man har hentet defensiv forstærkning hos en af den forgangne sæsons nedrykkere.
Således har klubben erhvervet sig det tidligere Manchester United-talent Axel Tuanzebe, som ankommer fra Ipswich Town, hvor han valgte ikke at forlænge sin aftale.
- Jeg er meget glad for at være her. Det var en ret simpel beslutning efter at have talt med manageren. Beskeden var meget klar, præcis og lige til.
- Det er et nyt kapitel for mig at være tilbage i nærheden af Manchester, hvor jeg er fra, og jeg er klar til at fortsætte min rejse hos Burnley, udtaler Axel Tuanzebe i forbindelse med skiftet.

Burnley oplyser ikke, hvor lang en aftale, Axel Tuanzebe har skrevet under på.
Den 27-årige congoleser kom igennem Manchcester Uniteds ungdomsystem og nåede at spille 37 kampe for klubbens førstehold, før han i 2023 forlod klubben efter lejeophold hos klubber som Aston Villa, Napoli og Stoke City, før han i 2023 tilsluttede sig Ipswich og hjalp dem op i Premier League.
Burnley
Ipswich Town












