Medie: Mbappé sagsøger PSG for ‘moralsk chikane’
Kylian Mbappé har fortsat et horn i siden på sin gamle arbejdsgiver PSG.

Kylian Mbappé er næppe perlevenner med nogen fra den øverste ledelse i PSG.
I hvert fald har den franske verdensstjerne efter alt at dømme stadig et horn i siden på Les Parisiens.
Ifølge ESPN har Mbappé nemlig sagsøgt Champions League-mestrene for 'moralsk chikane'.
Anklagen er blevet indsendt til de franske myndigheder og går blandt andet ud på, at Mbappé mener, at PSG skylder ham 55 millioner euro, hvilket svarer til cirka 410 millioner kroner i ubetalte lønninger.
Derudover mener Real Madrid-kanonen, at han blev dårlige behandlet, efter at han i 2013 nægtede at forlænge sin aftale med PSG, hvorefter Mbappé blandt andet blev fjernet fra førsteholdet og udeladt fra en træningstur til Asien.

Således endte det hele ud i, at Mbappé i sommer forlod PSG kvit og frit og drog til Real Madrid, hvor han i sin første sæson har bidraget med svimlende 43 scoringer og fem oplæg i sine hidtil 56 optrædener i Los Blancos-trøjen.
Den 26-årige franskmand har kontrakt med den madrilenske storklub indtil sommeren 2029.
PSG
Kylian Mbappé












