Kæmpede sig tilbage: Nu har Nartey forlænget med Stuttgart
Nikolas Nartey har fremtiden på plads i den kommende sæson.

Han kom til Stuttgart i 2019, og nu bliver han som minimum i klubben frem til 2026.
Nikolas Nartey har nemlig fået sin kontrakt med Vf Stuttgart forlænget, så den nu gælder til 2026.
- Niko er en styrke på vores hold på og uden for banen. Takket være sine fodboldfærdigheder, så kan han indtage flere positioner, og så har han en eksemplarisk attitude.
- Med fantastisk iver og en masse energi har Niko på imponerende vis kæmpet sig tilbage fra en længere skadesperiode. Vi er begejstrerede over, at vi er lykkes med at beholde Niko i VfB, siger sportsdirektør i Stuttgart, Fabian Wohlgemuth.
Trods et sandt skadeshelvede, der har holdt Nartey ude i størstedelen af sæsonen, så har det ikke slået den 25-årige dansker ud.
I finalen i den tyske DFB pokalen kom Nartey på banen i kampens afslutning. Han kunne dermed være med til at fejre klubbens triumf med sine holdkammerater, samtidig med en fejring af sin egen tilbagevenden.
Et øjeblik, som Nartey også selv fremhæver i forbindelse med sin kontraktforlængelse.

- Selv på det sidste led af sæsonen var det en fantastisk følelse at være tilbage på banen med drengene og vinde DFB-pokalen.
- Nu er jeg glad for, at vores rejser sammen fortsætter, og at jeg fortsat kan tage VfB-trøjen på i fremtiden. Jeg vil gøre mit for, at vi fortsætter med at være succesfulde og opnår vores mål sammen, siger Nikolas Nartey.
Nartey har efterhånden god erfaring med tysk fodbold. I sin tid i Stuttgart har han flere gange været udlejet til andre tyske klubber.
Derfor er det lige nu SV Sandhausen, Nartey har tørnet ud for flest gange.
Der er godt gang i handlerne omkring i Europa. Få overblikket her:

VfB Stuttgart












