Here we go! Tidligere SL-profil på vej til Atalanta
Den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Kamaldeen Sulemana skifter med stor sandsynlighed til italienske Atalanta.

Fra Superliga til Ligue 1 til Premier League. Og nu til Serie A.
Kamaldeen Sulemana er snart ny spiller i Atalanta.
Det skriver flere medier, herunder den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano.
Aftalen binder angiveligt Sulemana til den italienske klub indtil juni 2029 med mulighed for at tilføje yderligere et år til kontrakten.
Prisen for den ghanesiske angriber bliver 17,5 millioner euros svarende til godt 131 millioner danske kroner.
Derudover kan Southampton nyde godt af yderligere fire millioner euros i bonusser, præstations- og holdbonus samt 15% af et eventuelt videresalg.
Sulemana spillede 26 kampe for Southampton i den forgangne Premier League-sæson. Det endte dog som bekendt i nedrykning til Championship, som han sæsonen før også var med til at hjælpe klubben til oprykning for.
I FC Nordsjælland spillede Sulemana 43 kampe og scorede 14 mål.
Dermed er Sulemana ikke den eneste tidligere Superliga-profil, der forlader Southampton og tager til det italienske.

Southampton F.C.
Atalanta
FC Nordsjælland












