Medie: F.C. København henter rekord-angriber i Dortmund
Det er lidt af en transfer, der kan være på vej i F.C. København.

Han har spillet i Dortmund fra 2017 til sommeren 2024.
Han har rekorden som den yngste debutant i Bundesligaens historie, og han har rekorden som den yngste målscorer i samme.
Den forgangne sæson har han brugt på leje i Ligue 1-klubben Nice, hvor det er blevet til to scoringer i i alt 22 kampe.
Nu kan 20-årige Youssoufa Moukoko være på vej til F.C. København.
Det er transferjournalist Fabrizio Romano, der som den første beretter om den forestående handel mellem de danske mestre og den tyske storklub.
- F.C. København nærmer sig en aftale om at hente Youssoufa Moukoko på en permanent aftale, 'here we go soon!'
- Mundtlig aftale i sidste fase med Dortmund, da Moukouko er fristet af en ny mulighed.

- Aftalen er ved at blive færdiggjort, Moukouko har allerede sagt ja, lyder det fra Romano.
Hvis handlen bliver en realitet, vil F.C. København have sikret sig en spiller, der foruden 99 førsteholdskampe i Dortmund har spillet to a-landskampe for Tyskland samt 15 U21-landskampe med imponerende 13 mål til følge.
Selvom han aldersmæssigt kunne, så er han ikke en del af det tyske U21-landshold, der i aften spiller EM-semifinale mod Frankrig.
Youssoufa Moukoko var i december sidste år omdrejningspunktet i en særdeles kontroversiel dokumentar, der såede tvivl om blandt andet spillerens alder.
Ifølge dokumentaren var Moukoko fire år ældre, end hans papirer tilsagde. Den sag kan du læse mere om her:

Dortmund afviste efterfølgende rygterne overfor Sky Sports:
- Youssoufa Moukokos biologiske forældre og fødselsdato fremgår af officielle ID-dokumenter og fødselsattester udstedt af en tysk myndighed. Disse dokumenter er stadig gyldige i dag og danner grundlag for spilleberettigelse og -tilladelser for klubber, uanset om det er i ind- eller udland, og naturligvis også for landshold som det tyske U21-landshold.
- Vær også opmærksom på, at både spilleren og de biologiske forældre, som fremgår af de ovennævnte dokumenter, har afgivet erklæringer under ed over for os og – i forældrenes tilfælde – også over for tredjepart i forbindelse med retslige procedurer, hvor de har bekræftet, at oplysningerne i de nævnte officielle dokumenter er korrekte. Denne faktiske situation er naturligvis afgørende for os, DFB og spillerens nuværende klub.
opdateres...
Borussia Dortmund
F.C. København












