Medie: Arsenal byder på Christian Nørgaard Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League

Medie: Arsenal byder på Christian Nørgaard

Den danske landsholdsspiller er udset som aftager for Thomas Partey.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

De har været bedste venner i flere år, men nu kan de ende som 'fjender'.

Ifølge The Athletic har Arsenal budt på Brentfords danske midtbanespiller Christian Nørgaard.

Skulle det skifte blive en realitet kan 'Nør' se frem til en fremtidig rivalisering med sin nu tidligere cheftræner Thomas Frank, som er blevet cheftræner hos Arsenals største rivaler fra Tottenham.

Arsenal har angiveligt budt 11 millioner euro for Christian Nørgaard svarende til cirka 82 millioner kroner.

Nu afventer Arsenal angiveligt Brentfords svar.

Christian Nørgaard forlængede så sent som i marts sin kontrakt med Brentford, så hans aftale nu løber til sommeren 2027.

Officielt: Christian Nørgaard forlænger med Brentford

I Arsenal er 31-årige Nørgaard tiltænkt en rolle som afløser for ghanesiske Thomas Partey, der ventes at forlade klubben ved kontraktudløb om seks dage.

Nørgaard kom til Brentford fra Fiorentina i sommeren 2019, og efter to sæsoner i klubben var han med til at rykke op i Premier League, hvor klubben har holdt til lige siden.

For Nørgaard er det i Brentford blevet til i alt 196 kampe, hvoraf de 122 er i Premier League.

Da Christian Nørgaard i marts forlængede sin kontrakt i Brentford var det med tanke på, at han i sommeren 2027 ville vende hjem til Danmark.

I den anledning efterlod han ikke megen tvivl om, hvor han gerne ville afslutte sin karriere:

Christian Nørgaard afslører: Her vil jeg slutte karrieren

Mest læste

Notifications

Notifikationer