Liverpool henter landstræner til U21-holdet Foto: Carl Recine/REUTERS

Liverpool henter landstræner til U21-holdet

Rob Page skal tage sig af Liverpools ældste talenter.

Foto: Carl Recine/REUTERS

Det er noget af en anderledes opgave, der venter Rob Page.

Liverpool har nemlig netop præsenteret ham som klubbens nye U21-træner.

Han kommer fra fire år som A-landstræner for Wales.

Den 50-årige waliser har stået uden job siden sommeren 2024.

Rob Page opnåede flere flotte bedrifter som walisisk landstræner.

I 2020 førte han sit land til ottendedelsfinalerne ved EM 2020, hvor han og resten af Wales blev besejret af Danmark i den lettere ikoniske 4-0-kamp, som siden har givet anledning til mange 4,4,4,4-0-sange.

I 2022 fik han så Wales til det udskældte VM i Qatar.

Det var første gang siden 1958, at Wales var med til en VM-slutrunde.

Det er første gang siden 2017, at han skal prøve sig af i en klub. Sidst han gjorde det var som assistenttræner i Nottingham Forest.

Mest læste

Notifications

Notifikationer