FCK melder om kæmpeinteresse: HSV-fans valfarter til København Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Træningskampe

FCK melder om kæmpeinteresse: HSV-fans valfarter til København

Der bliver blåt på både ude- og hjemmetribunerne i Parken i juli.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Blandt F.C. Københavns fans kan de godt lide Hamburger SV, og kærligheden er gengældt.

De to klubber mødes den 12. juli i Parken i en testkamp, der for F.C. Københavns vedkommende er den sidste, inden superligapremieren mod Viborg FF seks dage senere.

Selvom der bare er tale om en trænings/testkamp, så kommer det for spillerne til at føles som en betydende kamp.

I F.C. København kan de nemlig allerede nu - med 17 dage til kampen - melde om enorm interesse for kampen fra de nordtyske Schlachtenbummler.

D-tribunen, som var tiltænkt de medrejsende HSV-fans, er således allerede udsolgt, og nu har de taget hul på salg af billetter til afsnit på A-tribunen.

I alt forventer F.C. København, at mere end 8.000 HSV-fans kommer til kampen, hvor der allerede nu er solgt 14.000 billetter.

Mest læste

Notifications

Notifikationer