Conrad Harder ændrede det hele i portugisisk pokalfinale: Det er jeg utrolig stolt af Foto: Pedro Nunes/REUTERS

Conrad Harder ændrede det hele i portugisisk pokalfinale: Det er jeg utrolig stolt af

For præcis en måned siden fik den danske angriber en hovedrolle i den portugisiske pokalfinale.

Conrad Harder jubler vildt.
Foto: Pedro Nunes/REUTERS

Conrad Harder har allerede prøvet meget, selvom hans karriere fortsat er ung.

Eksempelvis blev han den 25. maj skiftet ind i den portugisiske pokalfinale.

Her var han og resten af Sporting nede med 1-0 mod Benfica, men den danske angriber skulle vise sig at få en hovedrolle.

Det hele begyndte med en udligning af Viktor Gyökeres dybt inde i tillægstiden, så kampen blev sendt i forlænget.

I den forlængede spilletid blev Conrad Harder så matchvinder, da han i det 99. minut stangede Sporting på 2-1.

I tillægstiden af den forlængede spilletid noterede han sig også for oplægget til 3-1-scoringen.

Og netop den oplevelse har han endnu ikke lagt bag sig:

- De spillede os egentlig ud af banen det meste af kampen, men vi har sådan noget på vores hold med, at vi ikke giver op. Det har vi vist en del gange, og jeg havde også troen på det.

- Da jeg blev skiftet ind var det eneste, jeg havde i hovedet, at jeg skulle ind og ændre den kamp. Og så skete det. Jeg kom ind og ændrede det hele, og det er jeg utrolig stolt af - og også af holdet. Det er en vild præstation.

- Det viser, hvor stærk en mentalitet vores hold har, siger han til Campo.

Den 20-årige angriber skiftede til Sporting fra FC Nordsjælland sidste sommer.

Selvom han fortsat står i skyggen af Viktor Gyökeres, er det blevet til intet mindre end 47 kampe i hans første sæson som Sporting-spiller.

Mest læste

Notifications

Notifikationer