Store ændringer i FC Nordsjælland – Flemming Pedersen vender tilbage – egypter kommer til Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix & FC Nordsjælland.
3F Superligaen

Store ændringer i FC Nordsjælland – Flemming Pedersen vender tilbage – egypter kommer til

Der sker markante ændringer i FC Nordsjælland, der siger både ‘farvel’, ‘goddag’ og ‘velkommen tilbage’.

Hossam El Zanaty og Flemming Pedersen i samme billede.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix & FC Nordsjælland.

Bestyrelsen og direktionen i FC Nordsjælland har lavet en analyse.

Den analyse har resulteret i adskillige ændringer i klubben i et forsøg på at fortsætte udviklingen af klubbens sportslige afdelings arbejde og output.

Det betyder blandt andet, at Flemming Pedersen kommer tilbage til klubben, mens Søren Henriksen stopper. Nordsjællænderne byder desuden velkommen til egyptiske Hossam El Zanaty.

El Zanaty bliver ny assisterende sportsdirektør, en rolle som Søren Henriksen fratræder, når transfervinduet lukker i september. En beslutning Henriksen tilsyneladende selv har taget.

El Zanaty kommer fra en stilling i ledelsen i Right to Dreams egyptiske klub FC Masar, og ifølge FCN kommer han til klubben med bred erfaring indenfor fodboldadministration og ledelse og medbringer en stor forståelse og viden for og omkring forskellige fodboldkulturer.

Flemming Pedersen vender hjem til Farum, efter han har brugt de seneste år som Teknisk Direktør i Right to Dream udenfor Danmark, men det som klubben selv kalder en legende, rykker nu tættere på både FC Nordsjællands Superligahold og U19 hold, hvor han skal støtte fodbolddirektør Alexander Riget og klubbens trænere.

Hossam El Zanaty og Flemming Pedersen i samme billede.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix & FC Nordsjælland.

– Jeg glæder mig over, at vi får tilført to vigtige elementer og mennesker i vores team. Flemming behøver ingen introduktion. Han er en fodboldmæssig kapacitet på højeste niveau, som forstår vores kultur, der er hele fundamentet for det, vi er i stand til i FCN. Så at få ham tættere på vores Superliga- og U19 trup og stab er en stor og velkommen gevinst

– Hossam bringer en stor viden og passion for det administrative i en sportslig ledelse og afdeling. Han har erfaring med alle de ting, som der skal være styr på, hvis vi skal kunne fungere optimalt – både i hverdagen og i de ekstraordinære perioder som f.eks. transfervinduerne. Og så bringer han en indsigt og erfaring med sig fra vores søsterklubber og akademier, som er vigtig for vores kontinuerlige udvikling. Vi glæder os meget til at byde Hossam velkommen i FCN, lyder det fra fodbolddirektør Alexander Riget.

61-årige Flemming Pedersen var cheftræner i FC Nordsjælland i perioden fra 2019 til 2023, hvor han nåede i alt 136 kampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer