OB belønner talent: Han besidder klubbens DNA
Det unge talent skal nu slå sig yderligere fast på klubbens U17-hold.

Sigurd Willadsen binder sig til OB.
Det unge talent kom til den fynske klubs akademi fra Aarslev Boldklub som U14-spiller, og nu har han skrevet under på en aftale for de næste tre sæsoner.
Det skriver OB på klubbens hjemmeside.
Kontraktaftalen med Willadsen glæder akademichef, Tonny Hermansen, der ser et stort potentiale i den unge forsvarsspiller.
- Sigurd er en meget kompromisløs spiller, der virkelig går til den i nærkampene. Han er ikke den største spiller på banen, men han har en god statur i forhold til at være midtstopper. Han er god i det fremadrettede forsvarsspil, og han har OB-DNA.
- Han er hårdtarbejdende, og han sluttede faktisk sæsonen af med en scoring i Silkeborg. Så vi har også set, at han kan være et våben i offensiven, siger Tonny Hermansen til klubbens hjemmeside.

Fra den kommende sæson skal Sigurd Willadsen spille videre på holdets U17-hold.
OB hentede så sent som i mandags en spændende tysk spiller.
Læs mere om det her:

OB












