Medie: AGF-angribers skifte til Tyskland er kollapset
Han var på leje i sidste sæson, men er nu vendt tilbage til Aarhus.

Sigurd Haugen er hjemvendt til Aarhus og AGF efter et succesfuldt lejeophold i tyske Hansa Rostock.
Faktisk gik det så godt i den tyske Liga 3-klub, at Hansa Rostock gerne havde beholdt Haugen.
Men det kommer angiveligt ikke til at ske.
Ifølge det tyske medie Liga3 Online er forhandlingerne mellem AGF og Hansa Rostock nemlig gået i hårdknude.
Hansa Rostocks sportsdirektør har også bekræftet, at handlen ikke bliver til noget i denne omgang.
– Vi ville meget gerne have beholdt Sigurd hos Hansa efter sæsonen. Haugen føler sig meget tryg hos os og godt kunne forestille sig at spille for Hansa på længere sigt.
– Desværre nåede vi ikke til enighed i sidste ende. Den samlede pakke skal være rigtig for hver signing, og det inkluderer, udover de sportslige aspekter, at vi også opererer inden for en rimelig og gennemførlig økonomisk ramme, siger sportsdirektør Amir Shapourzadeh ifølge Liga3 Online.

Hansa Rostock havde eftersigende sikret sig en købsoption på 250.000 euro, hvilket svarer til i omegnen af 1,8 millioner kroner.
Den norske angriber noterede sig for 20 scoringer i Hansa Rostock, hvor halvdelen af dem faldt i den tredje bedste fodboldrække.
Haugen har kontrakt med AGF frem til sommeren 2027.
Sigurd Haugen spillede mandag aften med i Jakob Poulsens uofficielle debut som cheftræner i AGF.
Læs mere om kampen her:

AGF












