Ikke kun Roony Bardghji: Barca forhandler med brasiliansk toptalent Foto: Albert Gea/REUTERS

Ikke kun Roony Bardghji: Barca forhandler med brasiliansk toptalent

Det er ikke kun FCK’s Roony Bardghji, der har kurs mod FC Barcelona.

Foto: Albert Gea/REUTERS

Roony Bardghji har efter alt at dømme sat kursen mod FC Barcelona.

Det svenske toptalent forventes at blive præsenteret i den catalanske storklub i den nærmeste fremtid, men han er umiddelbart ikke den eneste, som klubben er i færd med at hente.

Ifølge spanske Marca har FC Barcelona nemlig også sat jagten ind på et af brasiliansk fodbolds største talenter fra 2008-årgangen.

Klubben skulle ligefrem også være godt i gang med at forhandle en aftale på plads.

Der er tale om midtbanespilleren Zé Lucas på 17 år, der til daglig spiller i Sport Recife i den bedste brasilianske fodboldrække, hvor han trods sin unge alder har fået en del spilletid.

Derudover har stortalentet også været kaptajn på det brasilianske U17-landshold.

Marca melder, at der er dialog mellem parterne, og at der har været en positiv udvikling i de seneste uger.

Foto: Albert Gea/REUTERS

Der er også en ung dansk komet, der har tiltrukket sig opmærksomhed fra FC Barcelona.

Læs mere om det her:

Medie: Målfarlig dansker tiltrækker sig Barcelonas interesse

Mest læste

Notifications

Notifikationer