Horsens henter tidligere David Nielsen-back Foto: AC Horsens

Horsens henter tidligere David Nielsen-back

Ivan Milicevic har ført spillet under sin nye cheftræner.

Ivan Milicevic i AC Horsens.
Foto: AC Horsens

AC Horsens har allerede været flittige i sommerens transfervindue.

Nu fortsætter den gule 1. divisionsklub med at forstærke truppen frem mod den kommende sæson.

Således er Ivan Milicevic tirsdag blevet præsenteret som ny spiller i klubben.

Den 26-årige bosniske back er blevet udstyret med en aftale af to års varighed.

Ivan Milicevic har samtidig et godt kendskab til sin nye cheftræner i AC Horsens, David Nielsen.

Den karismatiske cheftræner rådede nemlig over den nye back i deres fælles fortid i græske AE Kifisias.

- Jeg kender David fra min tid i græsk fodbold og glæder mig til at spille under ham igen. Jeg er her for at udvikle mig og hjælpe AC Horsens med at rykke op i Superligaen, hvor klubben hører hjemme, og jeg har allerede fået et godt indtryk af en familiær klub, siger Ivan Milicevic.

I Horsens er glæden over kendskabet fra tidligere gengældt:

- Vi har fulgt Ivan Milicevic gennem flere år, og så er det samtidig dejligt, at David kender ham indgående fra deres fælles tid i Grækenland. Han bliver en vigtig tilføjelse med sin rutine og dynamik, og så har han en meget veludviklet indlægsfod, som vi glæder os til at se i AC Horsens, siger Esben Hansen.

Ivan Milicevic skifter til AC Horsens på en fri transfer fra ungarske Fehérvár FC.

Mest læste

Notifications

Notifikationer