Enrique raser over banerne ved klub-VM: Bolden hopper som en kanin
Luis Enrique er slet ikke tilfreds med de græstæpper, der bliver spillet på under klub-VM i USA.

Klub-VM har nu været i gang i over en uge, og turneringen har allerede medført en del kontroverser.
Først var det manglende tilskuer, derefter blev flere kampe afbrudt grundet omskiftelige vejrforhold, og nu fremhæver PSG's cheftræner, Luis Enrique, endnu et kritikpunkt.
Selvom PSG vandt Gruppe B ved klub-VM efter deres 2-0-sejr over Seattle Sounders, så var Luis Enrique slet ikke tilfreds efter kampen.
Han ville nemlig kun snakke om banernes manglende kvalitet.
- Hvis FIFA vil have, at denne turnering bliver anset som den bedste turnering i verden, så skal kvaliteten af banerne matche det, siger spanieren ifølge BBC.
- Jeg forestiller mig ikke, at NBA banerne er fyldt med huller. Bolden hoppede rundt som en kanin.

PSG vandt Champions League tilbage i maj, hvor de udraderede Inter i finalen.
Men de overbevisende præstationer, som Luis Enrique og PSG har leveret i denne sæson, har været svære at tage med til USA.
- Banerne er slet ikke af samme kvalitet som europæiske baner. Græsset er anderledes, og derfor er vi blevet nødt til at omstille os.
PSG-cheftræneren er slet ikke den eneste, der har været ude og kritiserer banerne ved klub-VM.
Også Jude Bellingham kritiserede banerne efter Real Madrids 3-1-sejr over Pachuca.

PSG












