‘TK’ om Alexis Sánchez: En helvedes stor kanon
Thomas ‘TK’ Kristensen fik sidste år en holdkammerat med et imponerende CV.

Fra 2011 til 2014 spillede Alexis Sánchez i Udinese, hvor han gjorde det så godt, at selveste FC Barcelona hentede den unge chilener. Siden har han været forbi blandt andre Arsenal, Manchester United og Inter.
Nu er den 36-årige magiker så draget "hjem" til Udine og Serie A, hvor han har spillet siden sommeren 2024.
Den danske stopper Thomas 'TK' Kristensen har også kunne mærke, at det ikke er en helt almindelig spiller, der er trådt ind ad døren.
- Han kom jo ind sådan lidt ud af det blå sidste sommer. Det er en helvedes stor kanon, som man lige skulle tage imod der, fortæller 'TK' til Campo.
Chilenerens vilde fortid er heller ikke gået den danske stoppers næse forbi.
- Det er mand, man har set ødelægge Premier League, og har spillet i Barcelona.
Der er dog ingen stjernenykker fra den erfarne herre, der imponerer 'TK'.
- Han er en kanon fyr. Han er trods alt bare et menneske, der kommer hjem for at slutte karrieren af hjemme i Udine.
- Han er der af ren kærlighed til stedet. Og det kan man bare mærke. Han tager sig af alle folk og er en nice spiller at have i truppen, fortæller 'TK'.
Hør selv 'TK' fortælle om Alexis Sánchez i videoen herunder:
Thomas 'TK' Kristensen var i aktion for det danske U21-landshold, der desværre måtte forlade U21-EM.
Læs mere her:

Udinese
Thomas Kristensen












