Officielt: Grønbæk skifter til italiensk midterklub
Albert Grønbæk har fået styr på fremtiden.

Albert Grønbæk drager til Italien.
Den danske landsholdsbobler har de seneste uger været sat i forbindelse med et skifte til italienske Genoa, og nu er det officielt.
Den dygtige midtbanespiller skal i den kommende sæson tørne ud for klubben i Serie A, hvor han kommer til på en lejeaftale fra franske Rennes.
Det bekræfter Genoa på klubbens hjemmeside.
Klubben har derudover sikret sig en købsoption på Albert Grønbæk, fremgår det yderligere i pressemeddelelsen.
I den forgangne sæson var Albert Grønbæk på leje i engelske Southampton, der i sidste ende rykkede ud af Premier League.
Det blev dog heller ikke til mange kampe for Saints for 24-årige Grønbæk, der kun fik fem kampe i England.

I sidste uge blev Jakob Poulsen præsenteret som ny cheftræner i AGF.
Læs mere om det her:

Albert Grønbæk
Genoa












