Medie: Tysk stopper kan erstatte anfører i Brøndby
Jacob Rasmussen har efterladt et hul i forsvaret, og det kan angiveligt blive udfyldt af en tysk stopper.

Tidligere på dagen kunne Brøndbys tyske fodbolddirektør, Benjamin Schmedes, fortælle til blandt andre Campo, at klubben er på jagt efter en ny stopper.
Han kan angiveligt være af samme nationale baggrund som Schmedes.
Det skriver tyske Bild i hvert fald mandag aften.
Ifølge mediet har Brøndby vist interesse i en venstrebenet stopper.
Der er tale om Calvin Brackelmann, der til daglig spiller i Paderborn i den tyske 2. Bundesliga.
Angiveligt skulle Brøndby være en af flere interesserede klubber.
Vestegnsklubben skulle være i konkurrence med FC Köln og NEC Nijmegen fra Holland.
Tyskeren har kontrakt frem til næste sommer, og Bild skriver, at Paderborn vil forlange i omegnen af én million euro fra Brackelmann.

Benjamin Schmedes kunne dog bekræfte, at Brøndby har kig på en anden spændende spiller i øjeblikket.
Læs mere om det her:

Brøndby IF













