Medie: Kun Roonys lægetjek mangler – så meget får FCK for salget Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Medie: Kun Roonys lægetjek mangler – så meget får FCK for salget

F.C. København har også sikret sig en hæderlig videresalgsklausul.

Roony Bardghji.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Roony Bardghji har kun et halvt år tilbage af sin kontrakt med F.C. København.

Derfor kunne man også forestille sig, at den danske hovedstadsklub ikke stod særlig stærkt i forhandlingerne med FC Barcelona, som den 19-årige svensker lige nu meldes på vej til.

Ifølge Tipsbladet og også transferjournalisten Santi Aouna, så er FCK alligevel ved at få strikket noget hæderligt sammen.

Faktisk skulle aftalen mellem Barca og FCK om et salg af Roony Bardghji allerede være på plads.

Både Santi Aouna og Tipsbladet beretter, at FCK får 2,5 millioner euro for salget.

Det svarer til 19 millioner danske kroner.

Hvad endnu vigtigere nok er, så får FCK også 15 procent i videresalgsklausul, lyder det.

Tipsbladet skriver desuden, at det nu kun er lægetjekket, der mangler.

- Det lyder smigrende, vil jeg skynde mig at sige. Vi har en dialog med Roony og hans bagland, og så melder vi ud, når der er nyt, siger FCK's sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, til TV 2 Sport.

Roony Bardghji er FCK's yngste debutant nogensinde.

Mest læste

Notifications

Notifikationer