Kontraktudløb: Brøndby siger farvel til forsvarsspiller
Ludwig Vraa-Jensen er færdig i Brøndby IF.

Ludwig Vraa-Jensen skal på klubjagt.
Brøndby IF oplyser nemlig på sin hjemmeside, at man ikke forlænger hans aftale.
Dermed løber den ud denne sommer.
Årsagen bag er ganske enkelt, at der ikke er udsigt til spilletid i den kommende sæson.
- Vi har foretaget en helhedsvurdering af vores trup og de perspektiver, vi ser fremadrettet, og på den baggrund har vi vurderet, at Ludwig fortsat vil være et stykke fra spilletid. Vi ønsker Ludwig al mulig succes i de næste skridt i hans karriere, siger Benjamin Schmedes, sportsdirektør i Brøndby IF.
Ludwig Vraa-Jensen er et produkt af Brøndbys eget ungdomssystem, Masterclass.
Han blev rykket op i førsteholdstruppen for et par sæsoner siden.
Det blev dog aldrig til førsteholdsdebut for ham.
Den 20-årige midtstopper har i alt 34 kampe for de danske U17-, U18- og U19-landshold.
Brøndby IF












