Bellingham har været skadet siden 2023: Nu skal han snart opereres Foto: Photo by Paul ELLIS

Bellingham har været skadet siden 2023: Nu skal han snart opereres

Jude Bellingham skal langt om længe have gjort op med en gammel skade.

Jude Bellingham under en af Real Madrids kampe.
Foto: Photo by Paul ELLIS

De fleste har noget, man går og tumler med.

En halvdårlig ryg eller et slidt knæ - måske.

Men det er de færreste, der samtidig skal præstere på allerhøjeste fodboldniveauer uge efter uge.

Det skal Jude Bellingham, men alligevel har han gået rundt med en skulderskade siden 2023.

Det er dog langt om længe ved at være tid til, at det problem skal løses.

Han skal nemlig opereres, når det igangværende klub-VM er færdigspillet.

Det bekræfter han ifølge Reuters søndag aften efter Real Madrids 3-1-sejr over Pachuca.

- Jeg er nået til et punkt, hvor smerten ikke er så slem, men jeg er ved at være træt af at spille med slyngen.

- Jeg taber mig helt vildt ved at svede så meget, og jeg har besluttet, at jeg vil opereres efter turneringen. Jeg har ventet længe, og min tålmodighed er ved at løbe ud. Jeg vil bare gerne føle mig fri, siger han.

Den engelske Real Madrid-stjerne har ved flere lejligheder kunne ses med støttegrejet om skulderen under kamp de seneste år.

Skaden begyndte i slutningen af 2023 under et opgør mod Rayo Vallecano. Efterfølgende missede han to kampe for både Real Madrid og England i slutningen af året.

Mest læste

Notifications

Notifikationer