Vejle jubler: Sørensen bliver et stærkt kort for trænerstaben Foto: Oliver Dinesen/ Vejle Boldklub

Vejle jubler: Sørensen bliver et stærkt kort for trænerstaben

Vejle Boldklubs nye venstre back vækker stor glæde hos sportsdirektøren.

Christian Sørensen på tribunen i Vejle med banen i baggrunden.
Foto: Oliver Dinesen/ Vejle Boldklub

Der er landet en stærk venstre fod i Vejle.

Den 32-årige Christian Sørensen er nemlig ny mand i Vejle-trøjen, og det vækker stor glæde hos klubbens sportsdirektør.

- Christian bibringer både erfaring og lederskab til vores trup, og han bliver et stærkt kort for trænerstaben, ligesom han har en opgave qua sin erfaring i at hjælpe truppens yngste spillere på plads, fortæller Mikkel Hemmersam på Vejles hjemmeside.

Netop den stærke venstre fod bliver fremhævet af sportsdirektøren i Superliga-klubben.

- Christian Sørensen har i vores samtaler med ham vist stor sult og iver efter at blive en del af Vejle Boldklub og den opgave, vi står foran. Vi får en indlægs- og skudstærk back, der vil komplementere de forskellige typer, vi har til venstrekanten foran ham, og det bliver et væsentligt aktiv for os.

Der var brug for en ny venstreback i Nørreskoven, da man ikke har forlænget aftalerne med Miiko Albornoz og David Čolina.

- Efter vi har sagt farvel til Albornoz og Čolina, der sammenlagt har spillet nærmest samtlige minutter på venstre back for os i de sidste tre og et halvt år, har det været vigtigt for os at tilføje erfaring og et stabilt niveau til den position. Det har vi fundet i Christian Sørensen, der kommer til Vejle med erfaring fra mere end 100 kampe i 3F Superliga.

- På vegne af alle i Vejle Boldklub byder jeg Christian Sørensen velkommen, siger Mikkel Hemmersam.

Christian Sørensen på tribunen i Vejle med banen i baggrunden.
Foto: Oliver Dinesen/ Vejle Boldklub

Vejle Boldklubs nye nummer tre har fået en aftale, der løber frem til 2028.

Læs mere her:

Officielt: Vejle henter flødefoden Christian Sørensen i FCM

Mest læste

Notifications

Notifikationer