Mbappé kan gøre comeback mod danskerklub Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mbappé kan gøre comeback mod danskerklub

Den franske stjerne har været ude med en skade i de første to kampe ved VM for klubhold.

Real Madrid-spillere står i klynge.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Real Madrid har manglet en af stjernerne.

Kylian Mbappé har været fraværende for Real Madrid med en akut mave-tarm infektion, der gjorde, at den franske verdensstjerne måtte indlægges.

Torsdag kunne Real Madrid dog melde, at deres nummer ni igen er udskrevet fra hospitalet.

Endnu mere positivt er det, at han kan være klar allerede til den sidste puljekamp ved VM for klubhold, hvor en række danskere kan få "fornøjelsen" af at spille overfor ham.

- Han har været udskrevet i et par dage nu. Han restituerer, og hver dag bliver vi mere og mere optimistiske omkring, at vi vil have ham tilbage mod Salzburg, fortalte cheftræner, Xabi Alonso, til lørdagens pressekonference ifølge L'Equipe.

Real Madrid-spillere står i klynge.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det er i sidste puljekamp, at Real Madrid møder RB Salzburg, hvor fire danskere til dagligt slår sine foldere. Alle er ligeledes rejst med den østrigske klub til USA.

Nytilkomne Jacob Rasmussen får sandsynligvis de største kvaler med Mbappé, eftersom at han vil stå direkte overfor ham, hvis han skulle blive klar.

Nemt bliver det dog heller ikke for Mads Bidstrup, Maurits Kjærgaard og Adam Daghim, der også kan komme i spil for Salzburg-holdet.

Først skal Real Madrid dog møde mexicanske Pachuca i anden puljekampe. Det sker i aften, den 22. juni, klokken 21.00 dansk tid.

Sidste puljekamp, hvor Mbappé altså kan være retur, bliver spillet fem dage senere den 27. juni klokken 03.00 danske tid. Alle kampe fra VM for klubhold kan ses på DAZN.

Mest læste

Notifications

Notifikationer