Avis: David Nielsen genforenes med midtbanekriger i Horsens Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Avis: David Nielsen genforenes med midtbanekriger i Horsens

Avisen kan fortælle, at skiftet er så godt som i hus for David Nielsen og Horsens.

Patrick Olsen dribler med bolden for fødderne.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rygterne har svirret i nogen tid.

Nu tager de dog til, og Horsens Folkeblad melder, at handlen er så godt som sikret for David Nielsen og AC Horsens.

Dermed genforenes han med Patrick Olsen, som han også havde på sit holdkort i AGF.

Olsen spillede gennem to sæsoner i Smilets by, hvor det også dengang var David Nielsen, der var med til at erhverve ham. Dengang blev han handlet i AaB.

Siden afskeden med AGF har han også været omkring Polen, hvor han tørnede ud for Slask Wroclaw, inden turen er gået til Rumænien.

Patrick Olsen dribler med bolden for fødderne.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rygterne startede tidligere på vinduet i det rumænske, hvor Patrick Olsen aktuelt er på kontrakt. Her har han siden september 2024 tørnet ud for FC Dinamo 1948 i den bedste rumænske række.

Men nu kan lokalavisen fortælle, at de to parter er nået til enighed om aftalen af den 31-årige midtbaneslider, der baner vejen for, at han inden længe er ny mand i gult.

For nu har han dog ét år tilbage af sin kontrakt i rumænske FC Dinamo 1948.

Mest læste

Notifications

Notifikationer