Zorniger forstår træthed og nederlag: De har aldrig prøvet en opstart som denne Foto: OB

Zorniger forstår træthed og nederlag: De har aldrig prøvet en opstart som denne

Den nye OB-træner er ikke uforstående efter klubben led et nederlag i den første testkamp under ham.

Foto: OB

I den første kamp under Alexander Zornigers ledelse led OB et nederlag.

I testkampen mod Esbjerg fB blev det til en 1-2 sejr til esbjerggenserne, men det kan den nye OB-cheftræner godt forstå.

Det nye system og den nye måde at gøre tingene på, mener han, har gjort udfaldet. Opstarten i OB har nemlig efter klassisk Alexander Zorniger-stil været temmelig hård.

- De fleste af spillerne i truppen har aldrig før prøvet en første træningsuge som denne, hvor der er to træningspas hver eneste dag. Så når benene er trætte og hovedet er træt, så er det også en del af forklaringen på, hvorfor det så ud, som det gjorde mod Esbjerg, siger Zorniger ifølge OB's hjemmeside.

Nederlaget betyder dog ikke, at tyskeren laver radikalt om på sin måde at gøre tingene på. Tværtimod betyder det snarere, at der skal arbejdes endnu mere frem mod sæsonstarten.

Foto: OB

- Vi fortsætter sådan her i de kommende to uger, og så glæder vi os til at se, hvilket niveau vi har rykket os op på, når både ben og hoveder er friske hos spillerne efter en hård preseason.

Udover trætheden tilskriver den tyske OB-træner spillernes kendskab til systemet eller mangel på samme.

- For mange gange havde for mange spillere alt for forskellige opfattelser af, hvordan vi skal spille med bolden.

- Nogle spillede to berøringer, nogle med fire og nogle med otte. Vi skal blive enige om, hvordan vi spiller, og det er en af de ting, vi skal bruge vores preseason på, siger Zorniger ifølge OB's hjemmeside.

OB tager hul på 3F Superligaen mod FC Midtjylland på MCH Arena den 20. juli.

Læs mere her:

Zornigers OB fejlede i første test mod Esbjerg

Mest læste

Notifications

Notifikationer