Trods tidligt rødt kort og straffe: Holland semifinaleklar ved U21-EM Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

Trods tidligt rødt kort og straffe: Holland semifinaleklar ved U21-EM

Holland leverede lidt af en overraskelse ved U21-EM.

Foto: Aleksandar Djorovic/Ritzau Scanpix

Det hollandske U21-landshold er klar til semifinalen ved U21-EM i Slovakiet.

Det var der ellers absolut intet, der tydede på en halv time inde i lørdagens kvartfinale mod Portugal, som i sin gruppe havde henvist mægtige Frankrig til andenpladsen.

Her hvade den hollandske profil Ruben van Bommel nemlig allerede fået to gule kort, og derfor var det et hollandsk mandskab i undertal, der efter 30 minutter kunne se den kommende Chelsea-profil, Geovany Quenda, gøre sig klar til at tage sig af det straffespark, Portugal kort forinden havde fået.

Sparket blev dog sparket på ydersiden af stolpen, selvom Robin Roefs i det hollandske mål var gået til den anden side.

Ikke overraskende satte Portugal sig tungt på kampen, men Holland var ikke uden muligheder, og selvom det ikke just var fortjent, så udnyttede den netop indskiftede AZ-angriber, Ernest Poku, en sådan mulighed, da han efter 84 minutters spil rundede den portugisiske målmand på en friløber og kunne gøre sig selv til den helt store helt.

Holland møder i semifinalen vinderen af opgøret mellem Spanien og England, der spiller senere lørdag.

Rødt kort til Van Bommel:

Geovany Quenda brænder straffe:

Højdepunktspakke inklusive sejrsmål:

Mest læste

Notifications

Notifikationer