Som i finalen for to år siden: England sender Spanien ud af U21-EM
England er klar til et møde med Holland i semifinalen.

Ligesom det var tilfældet ved EM-finalen i 2023, blev det engelske U21-landshold lørdag for stor en mundfuld for Spaniens ditto.
Med en 3-1-sejr er det nemlig England, der booker en plads i semifinalen, mens Spanien må tidligere hjem til den Iberiske Halvø end håbet.
Det kunne have set helt anderledes ud, for Spanien fik faktisk et straffespark allerede efter mindre end to minutters spil, men efter VAR-gennemgang trak dommeren en smule overraskende straffesparket tilbage.
Den engelske sejr blev grundlagt i kampens første kvarter, hvor anfører James McAtee allerede efter ti minutter spil skovlede en løs bold i mål efter et hjørespark.
Jarell Quansah2-0-scoringen faldt bare fem minutter senere, og den stod der Liverpool på, for det var nemlig Liverpool-reserven Jarell Quansah, der trykkede af fra distancen. Den spanske Atletico Madrid-målmand Alejandro Iturbe kunne kun halvklare afslutningen, som Liverpools Harvey Elliott derfor kunne følge op på.
Jarell Quansah var mindre heldig fem minutter før pausen, for her fældede han noget kikset Spaniens Alberto Moleiro i feltet, og det efterfølgende straffespar scorede Valencias Javi Guerra sikkert på.
I seks betydende U21-landskampe er det aldrig lykkes Spanien at slå England, og det blev heller ikke tilfældet i det syvende forsøg.
Selvom Spanien sad på både spil og chancer i anden halvleg, lykkedes det aldrig at finde udligningen, og i stedet øgede England i kampens overtid til 3-1 på straffespark ved Elliot Anderson.
Spansk straffespark ændres efter VAR:
Harvey Elliott til 2-0:
Tumult efter slutfløjt:













