Rashford fortsætter Barca-flirt: Selvfølgelig vil jeg gerne spille med Yamal Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Rashford fortsætter Barca-flirt: Selvfølgelig vil jeg gerne spille med Yamal

Marcus Rashford er stor beundrer af den unge Barca-stjerne.

Marcus Rashford og Lamine Yamal i billede sammen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Marcus Rashford står officielt til at skulle returnere til Manchester United.

At englænderen skulle have en fremtid på Old Trafford virker dog usandsynligt, og et navn der ofte kommer op i forbindelse med Rashford på rygteplan er FC Barcelona.

Englænderen er af flere omgange blevet sat i forbindelse med et skifte til de spanske mestre, og han gør ikke ligefrem selv noget for at dysse de rygter ned.

I youtube-programmet Xbuyer tilbringer Rashford 24 timer med værts-brødrene, og da de spørger ind til, om Rashford kunne tænke sig at spille med Barca-kometen Lamine Yamal, lyder svaret prompte.

- Ja selvfølgelig. Vi vil alle gerne spille med de bedste. Forhåbentlig, vi må se.

27-årige Rashford debuterede selv for Manchester United som bare 18-årig - i øvrigt i en Europa League-kamp mod FC Midtjylland - og derfor er han også imponeret over det, han ser fra den bare 17-årige spanier.

- Det er svært at sætte ord på de ting, han gør, for det burde han ikke kunne som 16-17-årig. Han spiller på eliteniveau som bare 17-årig, det tror jeg ikke, vi har set før.

- For ham er det normalt. At have den mentalitet er en evne. Det er ikke normalt at være i stand til at gøre de ting, han gør. Ikke bare nu, for han kommer også til at forbedre sig. Vi ved ikke, hvad vi kommer til at sige om ham om tre år, siger Rashford i youtube-programmet xBuyer.

Marcus Rashford er principielt på leje i Aston Villa i yderligere ni dage, hvorefter han returnerer til Manchester United, hvor han har kontrakt i yderligere tre år.

Medie: Rashford har tilbudt sig selv til spansk gigant

Mest læste

Notifications

Notifikationer