Medie: FCK henter forsvarsklippe på permanent aftale Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Medie: FCK henter forsvarsklippe på permanent aftale

Pantelis Hatzidiakos skifter til de danske mestre på en permanent aftale. Det melder Tipsbladet.

Pantelis Hatzidiakos fejrer en F.C. København sejr på Brøndby-stadion.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er sket mange ting i de bagerste geledder hos F.C. København det seneste år.

Nu bliver en af de midlertidige ændringer gjort permanent, melder Tipsbladet. Klubben henter nemlig en græsk lejesvend på en permanent aftale.

Pantelis Hatzidiakos får ifølge mediet en treårig kontrakt i klubben efter et lægetjek i Grækenland, der finder sted i dag. Grækeren, der tiltræder permanent var i sin første sæson i klubben med til at vinde The Double.

Handelen skulle angiveligt løbe op i 1,5 millioner euro svarende til 11 millioner kroner.

Hatzidiakos hentes i den italienske Serie A-klub Cagliari, hvor han var på lejeophold fra i den seneste sæson. Her har den 28-årige midtstopper været på kontrakt siden september 2023, hvor han kom til Italien fra sin første professionelle klub, hollandske AZ Alkmaar.

Pantelis Hatzidiakos fejrer en F.C. København sejr på Brøndby-stadion.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FCK-defensiven endte med at være den stærkeste i 3F Superligaen i den seneste sæson, hvor man bare lukkede 33 mål ind i 32 opgør.

I tiden i den danske hovedstad er det indtil videre blevet til 40 kampe for forsvarsklippen, der har leveret tre mål og to oplæg i sine optrædener.

Læs mere her:

Medie: Interessen er seriøs – Barca kan hente Roony for millionbeløb

Mest læste

Notifications

Notifikationer